Forskellen mellem standard DN-flangen og PN-flangen?

Hvordan klassificeres flanger?

Flenger er afgørende komponenter til at forbinde rør og ventiler i industrielle applikationer. Det er dog ikke alle flanger, der er ens, og de kommer i forskellige former og størrelser, så de passer til forskellige krav. Flangeklassificering er baseret på flere faktorer: form, størrelse, trykkvalitet og materialetype, såsom kulstofstål og legeret ståltyper, der almindeligvis anvendes til industrielle applikationer. Flenger klassificeres også mest baseret på deres mekaniske egenskaber, såsom modstand mod korrosion og andre miljøfaktorer. Groft sagt kan flanger kategoriseres i slip-on, gevind, muffesvejsning, blinde og flade flanger (ff), hver egnet til specifikke rørbehov. En flangesamling er en slags rørfastgørelse, hvor forbindelsesstykkerne har flanger, som låser komponenterne ved hjælp af bolte. Pladerne af flanger fremstilles ved forskellige fremstillingsmetoder, hvilket vil påvirke kvaliteten af ​​flangerne.

Mange almindelige flangestandarder i rustfrit stål findes over hele kloden. Disse har standardiserede dimensioner for at tillade let udskiftelighed og funktionalitet. ASA / ASME (USA), PN / DIN (EU), BS10 (britisk / australsk) og JIS / KS (japansk / koreansk) er generelle verdensstandarder. I 1996 stoppede American National Standards Institute med at udgive B16.5 i USA, og det tilsvarende er ASME B16.5.

Der er to rørtyper af nomenklatur: decimal og metrisk. I det kejserlige system bruger de pund per kvadrattomme (psi) til at henvise til tryk eller nominel rørstørrelse (NPS) for at henvise til længden og størrelserne på rørene. Trykket måles normalt i kilopascal (kPa), mens rørdiameteren er noteret i det metriske systems DN, afhængig af den internationale enhedsskala.
Hvad står DN for?

DN er "Diameter nominel" for flanger, en standard for at betegne en flangestørrelse med en tilsvarende boltcirkeldiameter. DN er ikke et mål for flangens størrelse, men en industristandard for at sikre ensartethed og kompatibilitet mellem producenter. DN-systemet anvendes almindeligvis til flanger fremstillet iht. til BS EN 1092, en europæisk standard, der specificerer kravene til cirkulære stålflanger, som kan bruges til lave og højere temperatur- og trykapplikationer. Ud over DN er det vigtigt at tage hensyn til materiale, tryk og anvendelse, når du vælger passende flange til et specifikt formål.
Hvad står PN for?

Hvad er PN? Udtrykket PN betyder "Nominel tryk". PN er et præfiks til flangernes trykklassificering. F.eks. kan flangen PN16 fungere i op til 16 niveauer ved 20-grader Celsius. Normale resultater: PN6, PN10, PN16, PN25, PN40, PN64 , PN100. Internationale flangestandarder såsom ISO 7005-1 eller DIN EN 2501, PN10, PN16, PN25 og PN40-serien specificerer trykklasser og metriske flangedimensioner ved hjælp af det metriske målesystem. PN-flanger udviklet til ANSI-standarder, herunder AWWA ASA eller gamle britiske specifikationer målt i tommer, passer ikke nødvendigvis med specifikationen for flanger.

Dette er sandsynligvis en god ide at foreslå det faktiske arbejdstryk, når man definerer en PN-flangespecifikation, da det er sædvanligt at tillade en lignende PN, f.eks. PN16, flangeboring på en fitting eller ventil for at passe til naboflanger, men trykniveauet er lavere end PN16 .

DN henviser til et rørs indvendige diameter. Alle mål på en rørplade, sammen med det omtrentlige trykniveau og type, f.eks. flangemålene, er specificeret i henhold til DN.

Det skal bemærkes, at den sande indre diameter i mange tilfælde afviger med flere millimeter. Først når DN er angivet vedrørende den tilsvarende DIN-norm, kan det præcist konkluderes, at rør fra forskellige producenter kan blandes.

DN overholder EN ISO 6708 og skal efterfølges af et dimensionsløst tal svarende til den reelle indre diameter i millimeter. Som reference angiver et DN 50-rør en udvendig diameter på 60,3 mm og en vægtykkelse på 3,65 mm i henhold til EN 10255 (hvilket resulterer i en indvendig diameter på 53 mm).